Posts

Dørene åbner: 19:00

Det Københavnske band Natjager kombinerer en mørk dyb groovy lyd der sender en kærlig hilsen til den alternative rock/metal scene, med Jon Kirkhoffs autotunede danske lyrik, der leveres både i sang og i rap, med en sjælden hørt inderlighed. En kombination der ifølge bandet selv “…Skal skrues op på 11”.

 

Natjager

Natjager debuterede i 2017 med en Ep med blot 3 sange og en spilletid på 11 minutter. Førstesinglen fra 2017 ”Tyler Durden”, lavede en del larm på bl.a. de sociale medier, og med følgeskab af sangen ”Drøm Hårdt” fra samme EP, blev Natjager både booket til Roskilde Festivals Rising Scene og fik en del radiotid på bl.a. DR P6.

Bandet har sidenhen udvidet deres allerede distinkte udtryk med endnu tungere guitarer, nøgne poetiske tekster, og nu med tilføjelsen af atmosfæriske keyboards. I Natjagers korte karriere har bandet både modtaget fem & seks stjernede anmeldelser, hatemails fra frustrerede heavy metal dyrkere med rødder i 80erne, åbnet Roskildes Rising scene, spillet SPOT Festival (2018), Wonderfestiwall og Copenhell (2018).

Primo Februar 2020 udkommer Natjagers debut album på Pato Siebenhars Black Cheese Records.

Den nye plade er stadig rodfæstet i autotune, poppede omkvæd og tunge guitarer, men den gør et større forsøg på at udfordre lytterne med mix af forskellige genre. Der findes både Electronica, Trap og meget andet, som gør hver sang unik. Vigtigst af alt lykkedes Natjager med at løfte kvaliteten af deres musik til helt nye højder, og samtidig nå endnu bredere ud. Det er uundgåeligt at et af numre bliver en af forårets ørehængere.

Single-forløberne fra albummet, ”Hvem har brug for hvem mest” og ”Ung Flugt” er udgivet, og kan findes på alle streamingtjenester.

 

Ral

Trioen Ral blev dannet i Aarhus i 2018 og har på kort tid skrevet et effektivt hardrock sæt. Lydbilledet henleder tankerne mod 90’ernes grungescene, men er serveret med et forfriskende glimt i øjet, og showet bliver således en levende, uprætentiøs rock’n’roll oplevelse som trives anno 2018. Af bandets centrale inspirationskilder kan blandt andre nævnes BRMC, Uncle Acid and the Deadbeats, Band of Skulls, Soundgarden, Arctic Monkeys og Graveyard.

Rals vision er at skabe et band uden musikalske grænser, men med effektive hooks og sangbare melodier, da vi synes disse er uundværlige karaktertræk for god sangskrivning. Målet er at få publikum til at synge med på kompromisløs rock, som ikke slavisk følger klassiske rockkonventioner eller -former. Ral er klar til, med gammelt, gult vintage gear og grimt hår, at puste nyt liv i dansk rock og drive trioen mod tinderne.

Dørene åbner: 20:00

 

Icon For Hire bringer deres genrevridende musik til Pumpehuset. Duoen, bestående af Ariel Bloomer og Shawn Jump, blander hard rock, hip-hop, electronica og pop med både punch i bunden og flair for det stærke omkvæd. På tekstsiden griber de fat om emner som afhængighed, depression og selvværd, alle temaer der er højaktuelle i nutidens tumultagtige og bedømmende kultur. Deres sjælfyldte ånd og realisme er hjertet i alt Icon For Hire foretager sig.

Efter et par ep’er blev Icon For Hire signet og udgav de næste to fuldlængdealbum: ’Scripted’ og ’Icon For Hire’. Deres tredje album ‘You Can’t Kill US’ udgav de dog selv i 2016 finansieret gennem crowdfunding. I 2019 er de atter ude med ny musik, senest i form at singlen ’Venom’, hvor de endnu en gang beviser, at de står stærkere end nogensinde før efter at have overlevet et ubarmhjertigt pladeselskabssystem.

Dørene åbner: 19:00

 

Det svenske hard rock band Takida kommer til Pumpehuset på deres 20 års jubilæumsturné.

Det svenske hard rock band Takida startede med at lave musik sammen i 1999. Det består af Robert Pettersson, Tomas Wallin, Mattias Larsson, Chris Rehn og Kristoffer Söderström. I 2006 sikrede de sig en pladekontrakt på baggrund af to demoer der skulle ende med at blive deres debutalbum ’Make You Breathe’. Efter gennembruddet udgav de efterfølgeren ’Curly Sue’ året efter og resten er historie.

Siden debuten har de indtaget positionen som et af de største rock-acts i Skandinaven. 2018 blev starten på et nyt kapitel for Takida, da de allierede sig med pladeselskabet BMG og udgav singlen ’Master’. Denne kollaboration resulterede i at bandet opnåede større international succes end nogensinde før, og spillede udsolgte shows for deres støt stigende fanbase, primært i Tyskland.

Efter en intens periode i studiet for at optage nye sange, fulgte Takida op med to nye singler inden de udgav deres 2019-album ’Sju’ i sommers. Et album hvor Takida endnu en gang understreger at de har evnerne til at lave rock-albums i verdensklasse med deres dynamiske og friske lyd. Vi glæder os til at fejre 20 års jubilæum med de svenske hard rockere i Pumpehuset.

Dørene åbner: 18:30

 

DEEP PURPLE, der i dag består af Ian Gillan, Roger Glover, Ian Paice, Steve Morse og Don Airey vender tilbage til Danmark.
Bandet, der debuterede for mere end 50 år siden var tidlige pionerer ud i den hårde rock og har været med til at skabe og udvikle rock og metal op til i dag. Faktisk spillede Deep Purple deres første koncert nogensinde i Danmark, den 20. april 1968 på Parkskolen i Taastrup.

Bandet er kendt for at være et af genrens hårdest arbejdende. De har spillet verden over, siden 1968 og kun med få pauser. Bandet har udgivet seks albums siden 1996 og spillet 40 koncerter i Frankrig alene i året 2007. Derfor fortsætter fanbasen med at vokse og bandet opsøger stadig nye lande og markeder hvor de aldrig har spillet før. Deep Purple har holdt fast i de musikalske rødder med deres eklektiske blanding af genrer, og det har skabt den lyd, der definerer bandet i dag – noget kun få bands har haft succes med. Gruppen har skrevet ufattelig mange hits, der er udødelige klassikere og det har også resulteret i et pladesalg på over 100.000.000 solgte albums gennem deres imponerende karriere. Det massive katalog afspejles også i bandets setliste den dag i dag,

Bandet annoncerede i december at de har indspillet et nyt album, der forventes at udkomme i år. Bandet tilbragte foråret 2019 i Nashville, TN sammen med producer Bob Ezrin og bandets sociale medier indikerer, at der snart offentliggøres flere detaljer.

Events

Nothing Found

Sorry, no posts matched your criteria