-
Spitanger - The Ballot or The Bullet?
4.5
Længe ventet!
Det er ingen hemmelighed, at jeg har set frem til denne udgivelse, lige siden jeg var til EP-release fest i Vanløse for 2 måneder siden, og jeg må nok sige, at jeg bestemt ikke er skuffet. Der er virkelig blevet forfinet alt, hvad der forfines kan – pladen har lige fået et ekstra lag lak!
Raffineret lyd
Da jeg anmeldte Spitanger tilbage i januar, bemærkede jeg, at de ikke helt havde fået øvet numrene på plads endnu, og at de kom lidt ud af takt ind i mellem. Det skal jeg love for, at de har fået rettet op på, efter at de gik i studiet; det er tydeligt at guitaristen Rasmus Toftlund ikke kun kan trylle på strengene men også ved mixerpulten som lydmand. Jeg anbefaler på det kraftigste at have et par gode høretelefoner eller et godt anlæg, når I lytter til EP’en, så I kan fange det fulde lydbillede, for det kærtegner øregangene hos en musikelsker som mig.
Stemmesedlen eller kuglen?
Direkte oversat er det, hvad EP’en hedder – hvilket nok henviser til det 16. århundrede, hvor man i Italien brugte små, farvede kugler til hemmelige afstemninger. Dermed underbygger det selve hovedessensen af lyrikken på de tre numre, som den rummer. Teksterne kommer hele paletten rundt omkring raceligestilling, bagtaleri, krig, religionsfejder og terror, og de fremføres af forsangeren, Mario Giovagnoli, med en energi, så man slet ikke er i tvivl om, at han vil have os til at lytte og forstå vigtigheden af det han synger. Til EP-releasefesten i januar fangede særligt nummeret ”Two-Face” publikum, og i studieversionen er dette nummer bare blevet endnu bedre, idet Mario virker til at lægge endnu mere følelse i fremførelsen, godt underbygget af det instrumentale, som kun fuldender oplevelsen.
Jeg ser med spænding frem til, at der er et album færdig ovenpå en så velproduceret EP. Deres første album, Spitanger, var virkelig godt, men jeg synes faktisk, at EP’en er bedre; der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej. Teksterne er blevet dybere, stemningen til hvert nummer er bedre placeret og det instrumentale er topprofessionelt.
Jeg tror ikke, at jeg behøver mange flere begrundelser for min karakter til EP’en, end at den gik rent ind, grundigt underbygget af ovenstående. Hvis I ikke kun er vild med lyden, men også med musik med et budskab, så fordyb jer i teksterne – I vil ikke fortryde det. Så kan I synge med, når de spiller på festivalen ”Temple of Doom Days” i Templet, Lyngby på fredag 16-03-2018. Når først I har hørt dem, er der ingen vej tilbage….
Trackliste:
- Two-Face
- Alea lacta Est
- Equality For Some
Dette review er også blevet uploadet til heavymetal.dk
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesseloe
Peter Hesseloe