Et af Roskildes bedste rockbands er på spil igen.
Når vi nu ikke kan komme til koncerter på grund af Corona-virussen, så har vi heldigvis muligheden for at tage musikken med hjem i stuen. Som ny lytter til det her band, var det overraskende at høre, hvor forskellige deres sange er. Der er noget for alle på det her album, både stille og rolige numre, men også tracks med gode riffs, og der er dømt fed rock som skal høres på højeste volumen.
Mødtes i gymnasietiden
Medlemmerne i Odd Palace mødte hinanden i gymnasietiden og blev dannet til en konservatorie-prøve. Det består af Gert Børsting, Patrick Wolffgang, Morten Peetz, Lasse Grube og Søren Lærkholm. Her fandt gruppen en fælles interesse indenfor rockmusikken. Bandet debuterede med deres EP Insomnia tilbage i år 2015 og siden da har gruppen udgivet to albums, Things To Place On The Moon og One Step Closer.
De startede med at øve i en ildelugtende container et sted i Roskilde, men har i dag drevet det så vidt at de blandt andet har spillet til Slam-It!-festivalen i Pumpehuset. I et interview med www.bathoryzine.com beskriver forsangeren Børsting One Step Closer således:
”Denne udgivelse er både en afspejling af et sammenhængende og udviklet musikalsk udtryk såvel som et eksempel på, hvordan stor musikalitet og originalitet kan eksistere sammen med iørefaldende sangskrivning og kommerciel appeal. Vi føler at vi med denne produktion har taget et skridt nærmere på at sætte vores eget præg på rockscenen.”
Hvis man nærlæser lyrikken, kan der godt være noget om det, for singlen ”Breathe”, som indleder albummet, handler om at være til stede og centreret i en verden, selvom det nogle gange kan være udfordrende og forvirrende.
Samme lyd, men med et twist
Odd Palaces forrige skive, Things to Place on the Moon blev taget godt imod, og de fortsætter deres gode stil, da deres nyeste udgivelse One Step Closer har lige så meget fedt guitarspil og trommer, som de tidligere plader. En af de sange, der skiller sig ud fra de andre numre er ”One Step Closer”, som også er titlen på udgivelsen. Et mere roligt track, så der er noget for alle. Forskellen på det her release er blandt andet, at deres riffs er blevet lidt tungere end på de tidligere albums.
Det passer rigtig godt ind, at guitarspillet er en smule tungere, dette kan eksempelvis høres på deres fjerde single ”Breathe” som er pakket ind i energiske og hårdtslående riffs. Men selvom det er lidt tungere end resten, så modvirkes det af en fantastisk, iørefaldende vokal og heftigt guitarspil. Det er tydeligt at høre, at de har fundet inspiration i bandet The Mars Volta, med netop dette nummer. De har en form for skæv rytme igennem hele udgivelsen, og det er meget interessant at lytte til, da det overrasker, men alligevel passer perfekt til netop dem.
Bandet, der har noget til alle
Odd Palace er det perfekte band hvis du er til hård, progressiv rock. Du kan mærke allerede fra starten albummet, at det her band leverer varen. Medlemmerne er virkelig talentfulde, og har lavet et fantastisk album, som er meget ørehængende og nem at genkende, da det hele bare harmonerer perfekt med hinanden.
Hvis man også vil opleve Odd Palace live, så er der rig mulighed for dette i november. Den første koncert finder sted den 14. november 2020 på High Voltage i København. Så er det bare at komme afsted, invadér spillestederne, og husk dit gode festhumør så du kan opleve et af Roskildes bedste rockbands.
Bandet er overraskende, det er lykkedes dem at sende et alsidigt album på gaden der kan det hele. Der er lidt stille og rolige sange til den romantiske aften, og der er noget at ryste garnet til på High Voltage senere på året. Én ting er sikkert: der er dømt masser af progressive rockriffs, som du kan lytte til fra stuen på fuld blast!
Trackliste:
- Breathe
- Flammable Ideas
- Gone
- Distance
- Echoes
- One Step Closer
- Nowhere to be Found
- Forward
- Remains
- The Unknown
- Don’t Miss This