Når man lytter til Nightwish, så er der noget, man bliver nødt til at acceptere: vi kommer ALDRIG til at forstå, hvad i alverden Tuomas Holopainen fabler om. De er tilbage, endnu mere mystiske end før, og lige så kreative, storslåede og dygtige. Denne anmeldelse er skrevet under min cirka tiende gennemlytning af albummet, og jeg har ikke fået nok endnu.
Som det plejer, men alligevel med en overraskelse
Nightwish er et af de største og ældste bands i genren symphonic metal. Det første album udkom i 1997, og nu er det niende album udgivet. Det er fem år siden de sidst udsendte nyt materiale, men kvaliteten og kreativiteten har ikke lidt overlast af pausen. Alle evner og talenter bliver udnyttet på albummet, og de har flere muligheder end nogensinde før.
Som sædvanlig er det tydeligt, at de er perfektionister, og at vi ikke får lov til at høre noget som helst, før de er 100 procent tilfredse. Det længste nummer denne gang er ”kun” 7 minutter og 23 sekunder langt, men til gengæld er der blevet eksperimenteret en del med genrer, og det giver et meget dynamisk album. Human. :||: Nature. er deres første dobbeltalbum, og disc 2 var noget af en overraskelse.
Udvikling gennem årene
Selvom det er åbenlyst allerede: Jeg glæder mig altid, når Nightwish udgiver et nyt album. Jeg er endnu aldrig blevet skuffet, og nyder deres evige insisteren på at eksperimentere med utraditionelle elementer. Det er ikke altid gået lige godt; Gospel på ”Meadows of Heaven” var eksempelvis ikke en god idé, men det samlede resultat er altid imponerende og med en rød tråd albummet igennem.
Sidste gang var det en hyldest til naturen og evolutionen og indeholdt blandt andet talte elementer, der var skrevet af Charles Darwin og indtalt af Richard Dawkins. Det er sværere at gennemskue denne gang, men ifølge bandet selv handler det om menneskets indre liv. Denne gang er der, i modsætning til på Imaginarium fra 2011, ikke fokus på fantasien, men på vores væsen.
Sidste album, Endless Forms Most Beautiful, var blandt andet spændende på grund af temaet, men havde ikke de store afstikkere fra symphonic metal-genren, som Nightwish tilhører. Det bliver der eksperimenteret langt mere med her, hvilket har givet anledning til vidt forskellige reaktioner fra anmeldere. Herfra skal der dog ikke lyde nogen klager.
For eksempel er ”Harvest” domineret af folk-elementer, og det er første gang, Troy Donockley er primær vokal. Hans stemme er ikke i samme liga som de øvrige vokalisters, men den er behagelig og oprigtig, og det klæder sangen. ”Endlessness” bliver primært sunget af Marco Hietala, og det er samme kvalitet som altid. Han er en dygtig sanger, og jeg glæder mig til at opleve den live.
Deler spotlyset mellem sig
Det er tydeligt, at Floor Jansen ikke bliver generet af at dele spotlyset med Donockley og Hietala, og det giver noget variation, der ikke var mulig for et par albums siden. Selv er hun lige så imponerende som aldrig før, og der er rig mulighed for at opleve, at hun både er uddannet rytmisk og klassisk sanger, hvilket gør hende til en af de mest alsidige vokalister i nutidigt metal. Det er første gang, Jansen har deciderede opera-passager, der ikke for alvor har været en del af Nightwish’s repertoire siden Oceanborn fra 1998, selvom tidligere sanger, Tarja Turunen, kun bruger klassisk sangteknik og indspillede de fem første albums med bandet, inden hun blev smidt ud.
Det gav dengang anledning til stor uenighed mellem fans om, hvorvidt Nightwish stadig var Nightwish. Nogle påstod endda, at de burde skifte navn, selvom jeg endnu aldrig har hørt om et band, der har gjort det, fordi de udskiftede et medlem, der ikke var en del af den kreative proces. Det er blevet tydeligt, efter hun begyndte sin solokarriere, at hendes individuelle stil er noget anderledes. Hendes afgang fra bandet gav også mulighed for nogle eksperimenter, som hendes. meget dygtige, ensidighed ikke kan rumme. For eksempel ville ”Storytime” næppe være blevet til, hvis Turunen stadig var forsanger, og det ville være ærgerligt.
Det bør også bemærkes, at Human. :||: Nature. er første album med Kai Hahto som officielt bandmedlem, men eftersom han også var trommeslageren på sidste album, så er der ikke sket nogen mærkbar forandring siden Endless Forms Most Beautiful. Kvaliteten er den samme, og det kan også siges om guitaristen, Emppu Vuorinen, der har været med helt fra begyndelsen.
Anderledes sekundær skive
Anskaffer man sig specialudgaven af dette album medfølger der en sekundær disk, og den er meget anderledes, end hvad Nightwish nogensinde har lavet før. Det har meget lidt med metal at gøre, men det kan høres, at Holopainen er komponisten bag, for mange stilmæssige elementer har også været med på tidligere albums og på den første skive.
Der er både passager med spoken word og ordløs vokal. Mange undrer sig nok over, hvorfor det skulle med på udgivelsen. Det gør jeg egentlig også selv, men det er smukt, og vi kan alle sammen have brug for noget afslappende musik engang imellem. Det er dog næppe noget vi kommer til at opleve live, men det gør heller ikke så meget. Det vil klæde hjemmeanlægget bedre end en scene, og det skal der jo også være plads til.
Et album, der skaber uenighed
Endnu en gang har jeg været lykkelig for et nyt Nightwish-album, og selvom det måske ikke rummer de store kommende klassikere, så er det solidt og af samme høje kvalitet som altid. De nye elementer er i folk-genren, og det er her, eksperimenterne foregår. Metallen har ikke oplevet den store udvikling og en del mener uden tvivl, at det ikke er dominerende nok på albummet.
Det er også her, den primære kritik fra andre anmeldere ligger. Nedenfor kan i lytte til albummets første single, ”Noise”, som pt. er det eneste nummer med en egentlig musikvideo. Hvis du synes den er mærkelig, så er du ikke alene.
Nu er jeg nået lidt flere gennemlytninger igennem. Jeg er ikke i nærheden af at være træt af det, men forstår stadig ikke, hvad Holopainen taler om i sine tekster. Hvis du er til symfonisk metal, eller hvis min anmeldelse har vakt din nysgerrighed, så er dette et album, som fortjener mindst én gennemlytning. Giv det din fulde opmærksomhed så du rigtig kan opleve alle de små elementer i musikken, der er så karakteristisk for netop Nightwish.
Trackliste:
- Music
- Noise
- Shoemaker
- Harvest
- Pan
- How’s The Heart?
- Procession
- Tribal
- Endlessness
- Vista
- The Blue
- The Green
- Moors
- Aurorae
- Quiet as the Snow
- Anthropocene” (incl. “Hurrian Hymn to Nikkal)
- Ad Astra
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal