Her har vi et band der brænder for det de laver
At lave musik er en passion, og jeg elsker når jeg kan mærke, at et band brænder for det, de laver. Efter seks år er Negator tilbage, og sikke en måde at vende tilbage på! Siden sidste udgivelse har forsangeren fået tilstanden Diplophonia: et fænomen, hvor ens stemmebånd udsender flere toner samtidig – men det har sandelig ikke slået ham ud, tværtimod: det virker, som om, der er blevet arbejdet rigtig meget med det vokale aspekt.
Tysk black metal med præg af det nordiske
Negator stammer fra Tyskland, og har eksisteret siden 2003. De har tidligere udgivet fire albums, der har båret præg af at være ritualistiske, og det gør det nye også; der er eksempelvis tracks med athensk og latinsk sprog – faktisk er nummeret ”Ritvs Sex” skrevet udelukkende på latin. Dette grunder nok i forsangerens interesse for mytologier, hans omfattende arbejde med lyde og lyrik gennem hans forskellige bandprojekter som King Fear, Sanguineus med flere, samt fra hans engagement for stemmeskuespil, eksempelvis Wolfenstein II.
Bandets besætning består af en trommeslager, der kan skrive Keep of Kalessin på resuméet og en forsanger, der tidligere var i Dark Funeral. Lyden er da også skandinavisk black metal. Det er tydeligt gennemgående på albummet, at der bliver arbejdet med forskellige former for vokaler: der er både snakken, den mere rå vokal, en dyb growl og hummen. Dette arbejde med vokalen har helt sikkert også smittet af på resten af musikken, idet der nok har været en del eksperimenter i øvelokalet, for at få det hele til at spille sammen.
Temposkift og forskellige vokallyde
Det første nummer, der fanger mig, er ”Prophets of Fire”, hvor bandet arbejder med en intro, der indeholder en dobbelt vokal, som bliver helt hvinende og rå – ligesom når en gaffel bliver gnedet over en tallerken, og hårene på ens arme rejser sig… Så sættes tempoet op og vokalen bliver tungere. Midtvejs er der dog et meget kort stop. Trommerne overtager derefter i et hastigt tempo med en super dybde, der harmonerer med forsangerens growl, hvilket indleder den sidste halvdel af sangen. Et episk, brutalt stykke, der periodisk bliver afbrudt af forskellige melodiske stykker. Det er et track, hvor der sker en del temposkift, og det hele er virkelig godt skruet sammen.
Det første offentliggjorte track på albummet, er, ”Et Verbvm Caro Factvm Est”, der begynder lækkert med et hurtigt tempo – igen tilsat melodiske stykker og et messende omkvæd, der også er med til at slutte sangen af. Det er tydeligt at se, bandet benytter sig af ritualistisk opsætning af albummet, både med det messende på pladen og med fremmedsproget. Bandet har da også lavet deres egen røgelse, som var med i deres special limited edition box. Dette er dog ikke et band, der optræder på scenen iført kutter, hvor dets medlemmer ender med at være små nikkedukker. Det er et band, jeg virkelig godt gad at opleve live, da de virkelig føler og brænder for musikken, og jeg kunne forstille mig, at det smitter og kan mærkes langt ud over scenekanten.
De sultne tyskere
“Pyroleophis” begynder med lynhurtige riffs og trommer der i dén grad får en gang tæv – dette nummer er der altså smæk på. Vokalen er faktisk en smule langsommere end trommerne, der blaster i baggrunden, men det gør slet ikke noget, for det passer virkelig godt sammen alligevel. Derefter kommer der den slags passager, hvor der bliver skruet helt ned for tempoet: skrigene får lov til at fylde og bliver skreget helt ud, så vi kommer ind til benet; helt derind, hvor vi virkelig mærker os selv. Det er lækkert.
Tjalve skrev dette til bandet om albummet: ”Finally I hear hunger in Black Metal. This Album has what lacks in 99% of all other new releases. Here I find a sense of purpose, authenticity and hunger. The only thing lacking here are my guest vocals. This album is a beacon other bands of this day should navigate after” Tjalve (Svartelver, Horizon Ablaze og ex 1349)
Det er så fremragende sagt: på albummet er det tydeligt, at bandet vil det her – de elsker det, de bruger musikken til at få det frem, de gerne vil, samtidig med at de er villige til at lege med den – de er sultne. Det er et album, hvor der bliver leget med tempo, vokal og vokallyd; et album, der har fået hårene på min arm til at rejse sig, og hvor jeg har følt det skære helt ind til benene.
Alt det arbejde, der er blevet lagt i at skulle tillære at synge på ny for forsangeren, har virkelig givet pote: jeg synes faktisk, at vokalen på dette album i virkeligheden står stærkere. Jeg kunne forstille mig, at der vil ske en virkelig stor udvikling, mens behandlingen af forsangerens Diplophonia og den tilhørende træning står på! Det her er et virkeligt lækkert album, du skal tjekke ud, hvis du allerede kan lide Negator – eller hvis du er til Dark Funeral, Belphegor eller 1349.
Trackliste:
- Temple Of Light
- Sangvis Serpentis
- Χαῖρε Φῶσ (Khaire Phos)
- Pyroleophis
- Prophets Of Fire
- Ritvs Sex
- Regnvm Spiritvs Immvndi
- Et Verbvm Caro Factvm Est
- Rite Of The Trident
- Der Ruf Der See (Bonus Track)
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!