-
Iron Angel - Emerald Eyes
2.5
Absurd stilsikkert!
Det er Iron Angels fjerde album, der udkommer den 2. oktober. De har uden tvivl vidst, hvor de ville hen med det, for der er ingen slinger i valsen. Fra start til slut vakler de ikke ét øjeblik. Det gør Emerald Eyes virkelig imponerende. Bandet har en usædvanlig historie, så den får I selvfølgelig også, men som altid, skal det primært handle om albummet.
En ujævn historie
Oprindeligt blev Iron Angel dannet i 1980, og deres debutalbum udkom fem år senere. I 1986 udkom opfølgeren, og så blev der stille. I 32 år udgav de intet i fuld længde, selvom de mødtes og var kreative sammen et par gange i mellemtiden. I 2015 gendannedes bandet for alvor og i 2018 udkom deres tredje album, Hellbound. Kun forsangeren, Dirk Schröder, har været med siden begyndelsen. De fire øvrige medlemmer er kommet til i løbet af de sidste fem år.
Umiddelbart lægger bandets navn op til old-school heavy, men i stedet får vi en blanding af power, speed og thrash metal. Det var en overraskelse, men det virker faktisk. Genreblandinger kan hurtigt blive lidt forceret, men det er det ikke her. Deres samspil er desuden ganske vellykket, og det er et godt udgangspunkt, når man laver musik.
Der er bare ét lille problem…
… og det problem skabes paradoksalt nok af deres samspil og stilsikkerhed. Det har givet et album med meget lidt variation, og det kan være svært at høre, hvornår det ene nummer slutter og det næste begynder. Det er endnu vanskeligere at kende dem fra hinanden. Den ene guitarsolo ligner den anden, forsangeren har kun én måde at synge på, og hver gang der er baggrundsvokal, bruges den på præcis samme måde. Som regel er det bare et enkelt ord eller sangtitlen, der bliver råbt. Det bidrager ikke ligefrem til variationen, men det gør det lettere at gætte titlen. Det kan sikkert være sjovt at råbe med på til en koncert.
Når det så er sagt, er de dygtige musikere, der absolut er værd at høre på. Blandt andet bør Mäx Behr fremhæves som værende en trommeslager med en meget sikker hånd og fødderne plantet solidt i speed metal, og han danner en energifyldt bund, som de øvrige medlemmer kan bygge ovenpå. Havde han mod til at eksperimentere lidt mere, så ville Schröder muligvis kunne komme op i en anden liga af sangere, men desværre er han lige så ensformig at høre på, som de flotte guitarsoli, der dukker op med jævne mellemrum.
Der er kommet en musikvideo ud til albummets tredje nummer: ”Sands of Time”. Det er en god repræsentant for det øvrige album og det klæder den, at alting er så skrabet. Det meste er filmet i noget, der ligner en grusgrav, og det giver mulighed for at se de forskellige musikeres teknik i stedet for at miste fokus i visuel storslåethed. Det vil der aldrig lyde klager over herfra, og jeg nyder også detaljen med timeglasset.
Dog er det ikke særlig tydeligt, hvad modellen klædt ud som mumie skal gøre godt for. Hun lader til at være blikfang mere end noget som helst andet. Det bruger de også på coveret, hvor en nøgen kvinde/monster optræder. Det er lidt for kliché, og det virker ikke urimeligt at forvente noget mere kreativt af dem. I øvrigt ville stilen måske være mere passende for et black metal album.
I kan gøre det bedre
Karakteren er givet for deres evner frem for materialet, for man behøver ikke komme mange numre igennem, før man føler, man har hørt hele albummet. Man kan håbe på mere variation næste gang, for så kan de absolut blive værd at tilbringe tre kvarter med, men Emerald Eyes kommer ikke til at finde vej ind i min personlige samling.
Som nævnt tidligere er det vedlagte link til deres officielle single ”Sands of Time”, der er en god repræsentant for Iron Angels seneste værk.
Det er altså samlet set noget af en skuffelse, som Iron Angel har præsteret her, men der er virkelig mange gode elementer, som kan blive til spændende musik, hvis de får modet og lysten til at eksperimentere. Forhåbentlig skal vi ikke vente yderligere 32 år?
Trackliste:
- Sacred Slaughter
- Descend
- Sands of Time
- Demons
- What We’re living For
- Emerald Eyes
- Fiery Winds of Death
- Sacrificed
- Bridges Are Burning
- Heaven in Red
- Dark Sorcery
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal
Chaoseum
Silvera