Redwood Hill deler lidt om tankerne bag Ender, som er afslutningen på en trilogi, der startede i 2013.

Pænt goddag! Jeg hedder Joey og er skribent for Ravenrocksite.dk. Jeg har været så heldig, at få lov til at stille de meget spændende gutter fra det københavnske post-metalband Redwood Hill nogle spørgsmål i forbindelse med udgivelsen af deres ny-udgivne tredje album, Ender.

Fortid:

1. Tak fordi I, i disse lidt svære og vilde tider, vil tage jer tid til at besvare nogle spørgsmål! Bare for at begynde let, vil I så give en hurtig introduktion af jer selv, for læsere, der måske ikke kender jer i forvejen?

Vi er Redwood Hill, vi har eksisteret siden 2010, og vi spiller post-metal med black metal elementer.

2. Hvordan startede Redwood Hills historie? Var det musikken,der bragte jer sammen, eller kendte I hinanden i forvejen?

Vi har kendt hinanden siden starten af nullerne, gennem forskellige bands på den Københavnske rock og metal scene. I 2010 begyndte vi at mødes i øvelokalet, for at finde en lyd sammen. Vi ønskede at skabe et kreativt frirum uden forventningspres, og uden nogen plan om, at musikken skulle ud i offentligheden. I 2011 blev vi tilbudt at varme op for legendariske Envy fra Japan. Det var et tilbud, vi ikke kunne eller ville sige nej til.

3. Redwood Hill har fra starten af haft en ret speciel lyd, i forhold til meget andet af det, man normalt hører, på især den danske metalscene. Hvad var det, der ledte jer til at komponere den interessante blanding af rå intensitet og stemningsfuld atmosfære, som I har på jeres albums? Nogle specifikke tanker eller inspirationer?

Der var en række mindre sjove begivenheder i vores liv, som vi trak på i starten, og Redwood Hill er med tiden blevet et sted hvor vi kan få afløb for sorg og frustration. Der vil altid være begivenheder i et liv, vi ikke har kontrol over. Det føles som et kæmpe privilegium at kunne kanalisere de følelser ud igennem musikken.

Af bands var det især Will Haven, Norma Jean og norsk black metal der fyldte i starten, men vi stikker generelt i vidt forskellige retninger inspirationsmæssigt, der er progressiv rock, math-core, jazz, folk, klassisk og alt muligt andet i den fælles sparringsgryde.

4. Den melankolske følelse er noget, I har haft meget stor succes med at få syet ind i alle jeres tidligere udgivelser. Hvordan holder man fast i de følelser, så den kommer så genuint igennem, som den gør i jeres musik?

Det er ikke svært for os at tappe ind i, det er noget vi alle bærer rundt på. De fleste mennesker får rig lejlighed til at genbesøge de mørke kroge af sindet ufrivilligt, når der sker tragiske ting, som vi mennesker ikke har kontrol over. Vi har nok åbnet op for en dyb brønd hvad det angår. Vi er udtømte efter hvert album, men har med tiden alligevel fundet mere hvor det kom fra. Derfor er det også endt med at blive en trilogi, hvor sidste del er et maraton på knap 70 min. Vi skulle se om brønden kunne tømmes.

5. Da jeg søgte på jeres navn, faldt jeg over en meget idyllisk gedefarm i USA, som I deler navn med! Er det et sted, I er faldet over i forhold til jeres bands navn? Måske et fremtidigt samarbejde kunne være at finde der?

Ja, især på vores Instagram, hvor farmen er meget aktiv, bliver vi tit tagget. Det kunne være sjovt at høre, hvordan de oplever det, den anden vej, når de bliver tagget med på en masse dystre live billeder.

Og nej, vi har ikke opkaldt bandet efter en gedeost. Men hvis vi tænker lidt over det, er en ged, jo ikke det værste dyr, når vi taler metal. Der findes i øvrigt også et Blue Grass cover, der hedder det samme som os.

Nutid:

6. Jeres første album, Descender, blev taget meget positivt imod tilbage i 2013, og det samme kan siges om efterfølgeren Collider, fra 2014. Hvilke tanker gør I jer, når I producerer en fortsættelse, der endda er en afslutning på en trilogi, når de første to albums blev så varmt modtaget? Er der en frygt for at skuffe?

Alle mennesker er glade for ros, så selvfølgelig ville vi gerne lave en plade folk tog godt imod, men med det sagt, har det altid været vigtigst for os, at vi selv var glade for produktet, vi ønsker ikke at udgive noget, vi ikke kan stå 100% inden for.

7. Lad os snakke lidt mere om Ender. Hvad er historien egentlig bag dette album?

Vi begyndte at skrive nye sange i tiden omkring udgivelsen af Collider. Sangene fik et udtryk, der kaldte på en noget længere udgivelse. Så begyndte den her afslutningsfølelse at tage lidt over, og vi blev meget målrettede i forhold til at lave den absolut bedste plade vi kunne. Det har selvfølgelig også været målet med de to foregående plader, men der var i langt højere grad en følelse af afslutning over denne plade, især i takt med, at vi endte med at bruge så lang tid på at skrive og indspille den.

8. Hvordan startede hele forløbet, med at få dette album skrevet? Siden det er en afslutning på en trilogi, så tænker jeg, der må have ligget en del arbejde i at skabe en form for rød tråd, som går gennem jeres to forrige værker. Er det kommet meget naturligt, eller har der været udfordringer?

Det er egentlig kommet meget naturligt. Den røde tråd begyndte at stå klart, under arbejdet med Collider. Der manglede ligesom en fortsættelse af den fortælling, vi havde startet på de to første plader. Der var en følelse af afslutning igennem hele processen med Ender, så det har været noget, vi har holdt fokus på hele vejen. Vi vidste i perioder ikke, om vi ville overleve som band, så det har bestemt være en hård proces, men det hele værd.

9. Seks år er relativt lang tid, når man tænker på, at der kun var ét år mellem jeres to første albums. Hvordan har Enders udvikling manifesteret sig igennem det sidste halve årti?

Flere af sangene har været igennem forskellige udviklingstrin undervejs, og der har været forsøg på at gøre pladen færdig, som ikke føltes helt rigtigt. “Mensch” fra Fragments EP’en var egentlig tiltænkt en plads på Ender og vi indspillede den sammen med en tidlig version af Nihil, men vi endte med at kassere den session, fordi vi ikke mente, det ville blive en fuldendt plade på det tidspunkt.

Derudover har vi på denne plade eksperimenteret mere, med at indspille en del af tingene selv og lavet fulde pre-produktioner af numrene. Det har været krævende, men bestemt også belønnende, og vi er endt med en plade, vi alle er meget tilfredse med.

10. Er der et moment i hele komponerings- og skrivningsprocessen, som står mere klart for jer, som værende ekstra mindeværdig? Noget, som var definerende for resten af forløbet?

“Singularity” står klart, som en sang der stak noget ud, fra vores tidligere sange. Den blev skrevet tidligt i forløbet, så den har noget fungeret, som et definerende moment i forhold til Ender.

11. Hvad håber I, at lytteren vil føle, når de får Ender i ørerne for første gang?

Håbet er, at vi rammer nogle nerver hos lytteren. Vi forsøger at lave musik, til indlevelse og refleksion, så vi håber vi rammer nogle mennesker med denne plade.

12. Hvordan føler I reaktionen har været indtil videre? Som I forventede, eller har nogle reaktioner overrasket?

Det er jo aldrig til at vide. Heldigvis har der stort set, kun været positive reaktioner indtil nu. Der er nogle, der mener, at vi har lavet en for lang plade, men det er også forventeligt. Der var folk, der mente at Descender og Collider var for korte, så det er ikke nemt at gøre alle glade, og det har heller aldrig været målet.

Fremtid:

13. Nu er I jo desværre blevet nødt til at udskyde jeres releaseparty. Har I nogle planer om at forsøge at gennemføre det i fremtiden, selv hvis det skulle blive længe efter albummets egentlige udgivelse?

Vi vil gerne ud at spille sange fra Ender i hvert fald. Vi er i fuld gang med at planlægge det.

14. I er jo aktuelle på Copenhell i år! Endda for fjerde gang. Hvordan føles det at skulle optræde på en af, hvis ikke Nordens mest, anerkendte metalfestivaller for fjerde gang? Hvordan har jeres tidligere oplevelser på festivalen været?

Det har været tre vidt forskellige oplevelser:

Første gang spillede vi midt på dagen lørdag, hvor Slayer havde afsluttet fredagen. Vi spillede i højt solskin, og det meste af publikum så noget brugte ud. Vi havde kun to sange ude på det tidspunkt, og vi spillede på Copenhell og Roskilde Festival, som vores tredje og fjerde koncerter nogensinde. Det var svært at få armene ned, det var en stor oplevelse.

Anden gang var episk. Det var fredag d.13, vi spillede mørket ind, og fuldmånen stod op over Refshaleøen under vores set. Alle i bandet vil nok nævne den koncert, som én af de fedeste koncerter vi har spillet.

Tredje gang var vi desværre ramt af tekniske problemer, der afkortede vores set en hel del, men vi gav alt, hvad vi havde i os alligevel.

Nu er Copenhell 2020 jo desværre blevet aflyst, men vi havde set frem til at spille, det er en fantastisk festival.

15. Hvis I selv skal prøve at sælge den, hvorfor skal folk så komme og opleve jer live?

Vi har aldrig skulle sælge noget. Vores tilgang har altid været kompromisløs på den måde. Med en pistol for panden, så er ordet på gaden, at folk som har set os spille live, beskriver det som en form for helhedsoplevelse. En visuel og auditiv oplevelse, som holder lytteren fast i et mørkt, depressivt greb. Vi spiller ikke den med Slayer, men vi har lange introer og ingen øl pauser.

16. Hvordan ser fremtiden ud for Redwood Hill? Nu hvor turnéer måske ikke er i kortene, det næste stykke tid, kan disse dystre tider så i det mindste fungere som noget kreativ inspiration?

Helt bestemt, men vi har indtil videre mest brugt tiden praktisk, og har flyttet øvelokale og passet vores bandcamp. Vi er kreative mennesker, og der bliver altid arbejdet på noget, men det er svært at sige mere om, før vi er i gang med at spille igen. Den står mest på sporadiske videomøder i øjeblikket.
Vi har også bevidst truffet et valg, om ikke at tage stilling til andet end vores nye plade, og lader fremtiden stå hen i det uvisse for nu.

17. Noget, jeg altid plejer at spørge bands om, er, hvad de lytter til lige nu. Er der nogle bands fra enten den danske eller internationale scene, der er i fast rotation hos Redwood Hill for tiden, og som I synes fortjener et lille shoutout?

Der er masser af danske bands, der fortjener et shoutout i disse dage, vækstlaget har sjældent været bedre for alternativ musik. Vi er ikke altid så enige om, hvad god musik er, så der er ikke rigtigt noget, vi alle sammen lytter til sammen, så det er svært at fremhæve nogle frem for andre.

18. Til sidst vil jeg lige høre jer ad: I 2019 spillede I jo på Oslobåden, hvilket jo ikke er et helt standardsted at spille en metalkoncert. Hvis I helt selv kunne vælge, hvor en koncert skulle finde sted, og hvem I skulle spille for, hvordan ville I så sætte sådan en aften sammen? Måske et show på Redwood Hill Goat Farm i USA?

Det er ikke sikkert gederne ville blive så glade for vores besøg, men helt generelt, er der ikke noget der ikke kan komme på tale. Vi spiller hvor som helst, så længe vi selv kan se en god koncert i det.
Tusind tak for, at I tog jer tid til at svare på de her spørgsmål! Jeg ønsker jer held og lykke med jeres nye album, og håber snarest, at Redwood Hill kan komme på vejen igen, og få spillet nogle shows!