-
Hypnos – The Whitecrow
4
He called himself ”Whitecrow”
Hypnos udgav et fantastisk værk tilbage i 2017 kaldet The Whitecrow. Det er historien om, at lyset findes i hver enkelt af os, og at vi kan komme igennem disse mørke og dystre tider, hvis vi rækker ind til lyset og vælger at brede den ud til andre, i stedet for bare at holde den for os selv. Den er fyldt med lækker, darkened deathmetal og smagfulde, små melodiske passager, som min datter dansede rundt til i køkkenet lidt tidligere. Senere i år udgiver bandet så albummet The Blackcrow, og for, at I lige kan blive introduceret for dem, kan I få anmeldelsen af The Whitecrow nu
De proklamerer selv, at de ikke er det bedste band
Hypnos er fra Tjekkiet, har eksisteret siden 1999 og har hovedsageligt spillet klassisk dødsmetal. Efter en pause mellem 2006 og 2009 samt nogle line-up ændringer i form af nye guitarister, er de nu tilbage – stærkere og tungere og en smule mere darkened. Faktisk er det tydeligt, særligt på denne plade, at der hentes inspirationer fra grupper som Moonspell og Rotting Christ. Den nye, lidt hårdere stil, klæder virkelig Hypnos rigtig godt. De introducerer sig selv som ikke at være musikanter af høj klasse, men bare ubetydeligheder, der elsker musik. Beskedenhed må siges at være kodeordet, men nogle gange er det også passionen for det, man laver, der er det vigtigste. Det her album er ikke prangende og det er ikke fyldt med usædvanlige og nye ting, men det er dybfølt, og der er masser af kærlighed, og det gør albummet godt.
Lad os sprede lyset
The Whitecrow begynder med et behageligt lille riff, der bygger op med trommer, før vi rammer en fin guitarsolo. Dette nummer handler om, hvordan medier fylder os med negativitet og om, at vi lader os påvirke af det, og hvis vi skal vende den spiral, skal vi finde lyset i os selv. Det er en skæring, der er fyldt med letfordøjelige riffs og nogle gode solostykker. Den er også forholdsvis enkel, men det gør ikke noget, for det simple virker, og budskabet får lov til at stå frem. Når du køber denne udgivelse, medfølger der noget af en book-let, som indeholder alle teksterne på både engelsk og tjekkisk samt et længere stykke om, hvordan lyrikken er blevet til.
”The Gift of Hope” starter med et basisriff, der bliver suppleret med brudstykker af trommer. Det er virkelig smukt, at trommerne står ud på den måde, som de gør her. Derefter kommer vi ind i en passage, hvor tonerne bliver meget baggrundsagtige, og vokalen får lov til at komme frem og være i fokus. Vokalen og brugen af lydbilledet på denne måde, kommer i dén grad til at minde om de teknikker, Rotting Christ bruger i deres musik, det kan næsten ikke være andet end et kompliment. Bandet forsætter ved at sætte tempoet op og riffsene træder igen i karakter. På dette track har Hypnos fået Zuzana Kelínková til at lægge gæstevokal på, og jeg elsker, at man har fundet en kvindelig vokalist med en lidt rå, ren vokal uden growl, for den supplerer forsangeren rigtig godt.
Instrumentale lysglimt
”Towards Humanity”, ”Hareticum Minuet” og ”Humanized” står ud som små perler, hvor guitaren får plads til at stå alene. Disse stykker er spillet af Igor (Igorr) Hubïk, og der er noget smukt og stærkt ved at lade disse guitartracks stå alene og med jævne mellemrum på pladen.
For mig er det her et album, der ligger jævnt i svinget. Det er et band, der er dygtige, og kan finde ud af, det de laver. Jeg nyder at høre det, for det er tydeligt, at de virkelig elsker at spille det. Det er en udgivelse, der ikke kommer med de helt store musiske fanfarer, men til gengæld er jeg vild med den måde, lyrikken er bygget op på. Jeg kan lide emnet og det med at finde lyset i sig selv, og bringe det frem. Jeg ser enormt meget frem til The Blackcrow, da det er en fortsættelse af The Whitecrow, den skulle bare blive langt mere dyster og sort. Dette er skiven for dig, der er til klassisk dødsmetal med klar inspiration fra Rotting Christ og Moonspell.
Udgivelsen her indeholder hvad det skal med nogle helt eminente budskaber, og nogle perler af melodiske stykker. Den minder lytteren om, at det er vigtigt, at vi ikke lader os falde hen i de dårlige nyheder, og hvad kunne være mere relevant i disse Corona-tider. Se lyset i dig selv, og del den med dem omkring dig: Dit smil og din glæde påvirker flere end du tror, også bare på en tur ned langs gaden.
Trackliste:
- Prologue
- Towards Humanity
- The Whitecrow
- One Flesh, One Blood
- Get Inspired by the Light / Descipline of Self- Treatment
- Sin Collectors
- Haereticum Minuet
- The Gift of Hope
- About Thrust / The Anatomy of Empathy
- Der Mordschlag / Germanophobe II
- Epilogue
- Too Dark to Shine / Too Young to Die
- Humanized
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!
The Interbeing 
Peter Hesseloe