TEMPLE OF DOOM
Lørdag d. 2. november 2019
Dørene åbner kl. 20.00
Koncertstart kl. 21.00
Forsalg: 100 kr. inkl. gebyr
Pris i døren: 120 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)
Koncerten er stående
Saturnus
I 1991 begyndte forsangeren Thomas A.G. Jensen at lede efter mandskab til at starte et dødsmetalband. Han fandt sammen med bassist Brian Hansen, som også ledte efter musikere med passion for samme stil. I 1996 fik bandet skrevet kontrakt med Euphonious Records, og i Januar 1997 kom debut-albummet “Paradise Belongs to You”.
Lyden er en blanding af Melodisk Død og Doom Metal, kor og strygere er ikke fremmede elementer og alle udgivelser har både deres hårdere og blødere sider.
Allerede i Juni samme år som debut albummet kom ud spillede bandet foran 3000 mennesker på Roskilde Festival, et show som blev optaget af norske NRK Radio og afspillet på radiostationer omkring Skandinavien.
Bandet har siden da udgivet 3 albums til, holdt 25 års jubilæum, og har spillet over hele Europa samt på festivaler som Brutal Assault, Copenhell, og Artmania for at nævne et par stykker.
På trods af noget turbulens med line-uppet i 2016 fik bandet hjælp af Martin Steene fra Iron Fire til at gennemføre deres 2017 Autumn Tour som bragte dem hele vejen til mellemøsten for første gang (og Rusland for 5. gang). Martin sluttede sig til bandet i Januar 2018 og de arbejder nu på at bringe et nyt album til masserne!
KATLA
Opvarmningen på aftenen er et lokalt band.
På rekordtid har københavnske Katla påbegyndt et omvendt korstog af hedensksatanisk kaliber.
Katla er en trio bestående af David, Marc og Rasmus. Bandet startede i 2017 på Copenhell, hvor kontakten blandt de tre først blev etableret. Motivationen var klar fra start, det skal være tungt og brutalt, musik som de selv ville lytte til. Katla har fokus på de knusende riffs, som hovedkomponisten Marc kompromisløst leverer, vokalharmonierne der er delt blandt bassisten David og trommeslager Rasmus, der formår at manifestere ondskab med 7-tommer søm igennem sit insisterende trommespil. Tung doom-metal og højt energiniveau med inspirationskilder i den skandinaviske black- og doomscene, er kendetegnene ved Katla. Læder, denim og langt har forenes i sange om helte, skurke og store drager på den lede klinge!