Dørene åbner: 19:00
Metal møder elektronisk musik når Dance With The Dead indtager Pumpehuset.
Dance With The Dead startede i Californien og består af Justin Pointer og Tony Kim som er barndomsvenner. Begge har en baggrund inden for metalgenren og laver i dag en farverig kombination af metal og elektronisk musik, inspireret af John Carpenter horror fra 80’erne. Kombinationen af guitar riffs og elektroniske synths er et anderledes take i det moderne metallandskab og danner bro mellem metal og den elektroniske genre.
Som inspirationskilder nævner duoen netop også acts fra begge ender af spektret: På metalsiden er det acts som Mötley Crüe, Pantera og Def Leppard og på den elektroniske side navne som Daft Punk og Kavinsky. Omdrejningspunktet for deres visuelle univers er gyserfilm, især film som Frankenstein, og de har da også fundet melodisk inspiration i gyserfilmsgenren.
Duoens unikke evner på elektrisk guitar gør deres liveshows til noget helt særligt og til februar kan dette opleves på dansk jord når de indtager Pumpehuset.