-
Ereley - Diablerie
3
Når musikken bliver eksistentiel
Hvad definerer dig igennem livet – god eller ond, had eller kærlighed? Det her band mener, at man selv skal tage kontrol over sit liv gennem de beslutninger, vi hver især tager, og så vil man enten gå i den mørke eller lyse retning.
Andet album og stilændring
Bandet Ereley kommer fra Tjekkiet og blev dannet i 2014. De er på vej med deres andet album, Diablerie, der udkommer den 24. januar, og ifølge bandet selv er albummet anderledes end deres første, Katharsis. Diablerie er opbygget på en filosofi omkring livet, der ikke kun involverer lyrikken, men også påvirker hele bandets overordnede stil. Dét, må man sige, er at arbejde sig ned i et emne – spørgsmålet er bare, om det så fungerer for de ellers dygtige musikere.
Lyset og mørket
Ereley har i deres nye album fokus på skyld og uskyld, godhed og had. Deres filosofi er bygget på mennesket født som rent og neutralt uden hverken godt eller ondt i sig, men hvor vores beslutninger livet igennem bliver defineret som lyse eller mørke – og derfor afspejler, hvilket slags liv vi lever. Selve albummet omhandler en sjæl, der har bevæget sig over i det mørke liv og derfor mister renheden til fordel for noget mere dæmonisk. Det er netop dette, bandet siger, er anderledes i forhold til deres andet album, da musikken og lyrikken bliver mere dyster – og det giver jeg dem helt ret i.
Jeg kan godt forstå bandets grundfilosofi, men det gør mig lidt ærgerlig, at det er emnet igennem hele albummet. Det gør nemlig, at meget af musikken mangler variation og derfor virker ensartet – ganske vist er der lidt, men jeg synes ikke, det er nok, og det betyder, at man ikke har lyst til at høre hele albummet på én gang. Igen: Det er ærgerligt – især fordi bandet ellers kommer med noget virkelig fed musik på mange af deres numre. For eksempel tracket ”Nephilim”, der indeholder nogle onde, dybe riffs og en del teknik på trommerne, der gør, at musikken går op i en højere enhed under hele samspillet.
Fed musik, men uden at nå topppen
Det er svært at bedømme et album som det her, når det er noget musik, der egentligt rækker højt, men så alligevel ikke; men jeg er også nødt til at kigge på helheden af albummet, og her vejer den positive del heldigvis mest, selvom jeg synes, albummet mangler variationer – og derfor kan det ikke nå til toppen. Men de er klart værd at tjekke ud, både deres nye og gamle album, for der er nogle fede numre iblandt.
Mens det kan være uklart, hvorvidt vi som mennesker defineres af det gode eller onde, er det ret tydeligt, at Ereleys musik ligger i den onde ende. Men det er okay med mig, for selvom det her band ikke når toppen, ryger der da nogle af numrene på min egen private playliste, når albummet kommer ud.
Trackliste:
- Diablerie
- Nephilim
- Room 666
- Hex
- Boogie Man
- Enchantress
- Beast
- Flames of Deliverance
- Love and Hate
- Burning Hell
Horned Almighty
Peter Hesseloe