Fanget i edderkoppens spind trækker Dark Fortress dig dybt ned med sine heftige riffs
En aggressivitet, brutalitet og koldhed, der fængslende skaber et mørkt og dystert univers, som du bliver fascineret af; det fanger og rammer dig. Dark Fortress er tilbage efter seks år og med inspirationer fra alle deres sideprojekter, har de skabt et album, der er fyldt med masser af musikalsk diversitet og eftertænksomhed. Det er også en plade, der skiller sig ud fra deres forrige udgivelse.
Erfaringer fra nogle af de allerbedste bands i dag
Dark Fortress er et progressivt, melodisk, black metalband fra Landshut, Tyskland. De startede i 1994 og har syv tidligere udgivelser med i bagagen. Bandet består af alsidige musikere, der også har andre ting end Dark Fortress mellem hænderne til hverdag, eksempelvis forsangeren Morean, der også spiller guitar i Tyske Alkoloid og er klassisk komponist i Holland. Derudover er der V. Santura, der også spiller med i Triptykon og kører sit eget studie ved siden af samt Phenexz, der også spiller keyboard live med bands som The Ruins of Beverast, Satyricon og In The Woods med flere. De har inspirationer alle mulige steder fra, og det har da også taget seks år fra det sidste de har udgivet til at Spectres from the Old World kommer ud. Der er sket en masse ting, for alle dem der har været med siden, og det kan høres; de står ikke stille – de har udviklet sig meget.
Det forførende fængsel
Et af de først numre, jeg hørte på albummet, var ”Pulling at Threads”, og selvom jeg har afspillet den mange gange allerede, er det stadig et af de gode numre på Spectres from the Old World. Det betyder virkelig meget, at denne udgivelse virker til at være en, man ikke bare lige glemmer efter én gangs lytten. Det begynder med at være hårdt og brutalt: der er godt gang i trommerne og guitaren, der hurtigt begynder at bygge en stemning op. Du bliver indhyllet og ramt af det musikalske, især med den rene vokal 35 sekunder inde, og havde nummeret været en gyser, så var det her at musikken besatte dig – gik fra at være noget der optog dig til noget der overtog dig. Det fortsætter på den måde, først med at forføre dig med dens smukke, tight riffs, der ryger direkte ind under huden på dig. Det er rigtig godt komponeret.
Albummet begynder med tracket ”Nascence”, der smelter ind i “Coalescence”. Det var skrevet som ét nummer fra starten af og de er begge fyldt med lækre, kolde riffs – og det er her, at denne udgivelse virkelig skiller sig ud, da det er langt mere mørkt. Trommerne og de brutale riffs spinder dig yderligere ind i edderkoppens spind, og du tænker, ”kan jeg snart fikseres mere, der må snart være en ende?” – men det er der ikke. Det bliver ved med at sende dig dybere og dybere ned i det dystre univers, som Dark Fortress formår at fremmane. Du når at komme dybere, hårdere og stærkere ned, mens en guitarsolo, får dig til at svæve op igen, netop som du troede at du var ved at ramme bunden. Dette må være lækkert at opleve live, hvor du når at lade musikken påvirke dig og muntre dig op.
Det, der står ud for mig, er ”Pali Aike” – det skiller sig ud, lige så snart det kommer på. Det har en meget vel-opbygget intro. Den lægger op til musikstykker, der bliver enormt progressivt-rock-agtige. Med dybden og de perioder, hvor bandet vælger at spille ”rolige” black-passager med en Dark Funeral-lignende vokal på, passer nummeret alligevel ind på resten af pladen. Hen mod slutningen får vi også leveret en rigtig fin guitarsolo; det er dybt og lækkert rocket.
Black der bliver en tand mere dystert
Der er ingen tvivl om, at dette band har udviklet sig enormt meget de sidste seks år: det er en langt mere dyster udgivelse, der er kommet fra denne kant i denne omgang. Det er også nogle herrer, der bliver inspireret fra så mange andre områder i deres dagligdag, at der nødvendigvis måtte ske noget, når der går så mange år. Man skal dog ikke være bange for at samle albummet op, og er du til Naglfar, Dissection eller Dark Funeral og ikke kender til Dark Fortress, vil jeg råde dig til at tjekke dem ud.
Køb Spectres from the Old World, lyt selv, lad det forføre dig lad det komme ind under huden på dig. Lad guitarsolen fra ”Isa” føre dig væk, og lad dig fange i edderkoppens net. Det er rejsen værd for dem, der begiver sig ud på den. Dark Fortress er tilbage og de er tilbage med stil, parate til at vise at de er et af de bedste tyske black metal bands!
Trackliste:
- Nascence
- Coalescence
- The Spider in the Web
- Spectres from the Old World
- Pali Aike
- Pazuzu
- Isa
- Pulling at Threads
- Penrose Procession (Interlude)
- Swan Song
- Nox Irae
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!