Bavarisk metalband leger på grænsen mellem hyldest og efterligning på deres andet album
Jeg skal blankt indrømme, at når det kommer til undergenrer som symfonisk og power, så er jeg langt fra ekspert på disse områder. Jeg har til gengæld, ligesom så mange andre voksne metalhoveder, på et eller andet tidspunkt haft en forkærlighed til bands som Nightwish og Within Temptation. Det var først nogle år efter, da jeg begyndte at dykke dybere ned i disse genrer, at jeg fandt ud af, at det åbenbart er lige præcis disse to bands, som mange af de nytilkomne musikere har svært ved at bryde fri fra. Dette er dagens band, Brocelian, et rigtig godt eksempel på.
Svært ved at bryde fri fra inspirationen
Der er absolut ingen tvivl om, at man har med et band at gøre, som har en stor kærlighed den genre de spiller. Specielt Susan Notos vokal lyder stærkt inspireret af Shardon den Adel fra Within Temptation. Jeg må dog indrømme, at det aldrig helt når det niveau. Det er ikke fordi Susan er en decideret dårlig sanger. Personligt finder jeg hendes vokal, som en af de mere tiltalende ting på dette album. Hun har desværre nogle svagheder, som skinner igennem på flere numre. Der er flere gange, hvor hendes stemme lyder på grænsen til et knæk, når hun bevæger sig hurtigt igennem de højere oktaver, hvilket jeg normalt ser en del charme ved. Det giver en lidt anstrengt fornemmelse, når det sker i en genre, hvor fokusset normalt ligger på de fantastiske fortællinger, der bliver fortalt gennem lyrikken, og på det symfoniske samarbejde imellem vokalen og instrumenterne. Det giver lidt en følelse af et Nightwish coverband, hvor forsangeren ikke har fået varmet ordentligt op.
Fantasiløs fantasy og syntetisk symfoni
Udover et par afvigere, så er der ikke rigtigt nogle numre på “Guardians Of Brocéliande” der virkelig griber lytterens opmærksomhed. Titelnummeret er lige fantasy-kliché nok til, at jeg kunne se mig selv have det på en playliste blandt andre cheesy fantasynumre, og lytte til det, mens jeg fordybede mig i lidt for mange timers World of Warcraft i mine teenageår. “Speed of Light” er faktisk et ganske udemærket nummer, som nok er det mest komplimenterende til Susans vokal på albummet. Desværre mangler resten af dette fantasyalbum sjovt nok lige præcis fantasi. Der er ellers masser af inspiration at hente fra deres navnkilde, Brocélian, som er den legendariske og magiske skov i legenden om Kong Arthur.
I forsøget på at inkorporere denne legende igennem flere numre, skabes der en lignelse imellem Brocélians vogtere og det at skulle passe på vores egen verden. Men en passion for miljøbevidsthed får mig ikke til at overse den tydelige afhængighed af simple power chords i komponeringen, for ikke at nævne de meget syntetisk lydende strengeinstrumenter igennem hele albummet. Jeg var meget overrasket over, at det faktisk er autentiske violaer og violiner, som der blev brugt til indspilningen i studiet. Produktionen er så flad, at jeg op til flere gange ikke kunne adskille keyboardefterligninger fra de sande instrumenter.
Kun for dem, som er massivt fantasy-trængende
Det er meget svært for mig at kaste en ubetinget anbefaling af dette album efter nogen som helst.
Måske vil power- og symfonisk metalentusiaster kunne finde nogle ting at holde af, som jeg ikke kan se. Men på den anden side, så vil disse mennesker måske være lige præcis den gruppe, som vil være endnu mindre imponerede end jeg selv.
Hvis du er en af dem, som kan lade sig henføre af en lidt plat og overdramatisk præsentation af legende inspirerede fortællinger, så er der måske en lille håndfuld numre, som kan fange din interesse. Hvis ikke, så vil du ikke gå glip af meget ved at springe denne udgivelse over.
Trackliste:
- Wrath Of Nature
- A Life For You
- Speed Of Light
- Guardians Of Brocéliande
- My Last Melody
- Now It’s Time
- The Signs
- Escape From Alcatraz
- Fire Of My Heart
- Summer Days
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes