-
The Raven Age
-
Shinedown
-
Alter Bridge
3.67
En kold novemberaften vokser køen foran K.B. Hallen, da vi endnu engang skal dyrke det, vi alle har til fælles: kolde øl, god musik og djævlehorn skudt i vejret. Stemningen er atter engang i højsædet og man er ikke et sekund i tvivl om, at der her er en kæmpestor familie, mere end klar til at få taget til at lette. Alt dette uvidende om, at et supportband skulle vise sig at stjæle hele aftenens rampelys.
The Raven Age
The Raven Age er et melodisk metalcoreband der blev dannet i London i året 2009 af guitaristerne Dan Wright og George Harris, der er søn af Iron Maidens bassist Steve Harris. Wright har sidenhen forladt bandet og Tony Maue har overtaget hans rolle som guitarist. I 2014 startede de med at turnere, hvor de blandt andet var opvarmning for legendariske bands som Iron Maiden, Anthrax og Killswitch Engage.
The Raven Age har til dato udgivet to studiealbums, en EP samt en enkelt single.
Da bandet gjorde klar til at indtage scenen i K.B. Hallen var der mødt omkring en fjerdedel af aftenens publikum op for at følge deres optræden. Personligt har jeg ikke selv oplevet dem før, så jeg gik ind til koncerten uden forventninger til aftenens show. The Raven Age var oplagt og havde en super energi, hvilket dog ikke var helt nok til at få gang i publikum for alvor. Det var tydeligt at mærke, at deres musik ikke var så velkendt for dem, der var mødt op. Ikke desto mindre gjorde de en ihærdig indsats og havde styr på selve deres optræden og show. Lyden haltede desværre en del og dette gjorde det absolut ikke nemmere for dem. Et godt stykke inde i aftenens sætliste fik vi en anelse håb for lyden: det var under sangen ”The Face That Launched a Thousand Ships”, hvor forsangeren Matt James viste en ganske fornuftig vokal. Glæden varede dog ikke særlig længe, da kvaliteten derfra atter engang dalede. I løbet af de omkring 35 minutter The Raven Age spillede på scenen, var det mest sange fra deres nyeste album Conspiracy og de sluttede deres optræden med et tilbageblik på deres første studiealbum, Darkness Will Rise, med nummeret ”Angel in Disgrace”. Til trods for de komplikationer, der har været, skinnede det tydeligt igennem, at vi havde æren af at lytte til et band som har enorm meget talent – de skal bare lære at bruge det rigtigt.
Sætliste:
- Betrayal of the Mind
- Forgotten World
- The Day the World Stood Still
- Fleur de Lis
- The Face That Launched a Thousand Ships
- Seventh Heaven
- Angel in Disgrace
Shinedown
Shinedown er et amerikansk band, der blev dannet i 2001 i Jacksonville, Florida af forsangeren Brent Smith. Brent havde i året 2000 et band ved navn Dreve, men pladeselskabet Atlantic Records var utilfreds med bandet og man valgte derfor at opløse det. Atlantic Records var dog af den overbevisning, at Brent var værd at holde på og forme som artist. Herfra fik han hjælp til rekruttering af medlemmer og dette blev til det, vi i dag kender som Shinedown. Bandet har til dags dato udgivet ikke mindre end seks Studie albums med 16 number-one-hits på Billboard Mainstream Rock.
Deres seneste album, Attention Attention, var deres support-tour emne. I den forbindelse, så lad os lige slå én ting fast med syvtommersøm: Attention Attention fik Shinedown da i allerhøjeste grad fra samme sekund, de indtog scenen. Stilrent og i iøjnefaldende, matchende outfit til hele bandet og en energi, man ikke kan undgå at blive revet med af. Klædt i neongul og sort fyrede de op for fuld skrue under publikum med sangen ”Devil”, og derfra gik det ellers løs og publikum var fanget fra første til sidste tone den aften.
Flere gange under aftenens optræden viste Brent, at han ikke kun er en afsindig dygtig kunstner men også et enormt sympatisk menneske, hvor berømmelsen ikke er steget ham til hovedet. Der blev fremsagt flere takketaler, ligesom han også gjorde meget ud af, at vi skal huske at passe på hinanden. Som en sjov lille ting, der vil huskes, blev alle bedt om at vende sig rundt og hilse pænt på sidemanden.
Under bandets coverversion af Lynyrd Skynyrds – ”Simple Man” havde Zach Myers en udfordring med en dårlig guitarforbindelse, men som de professionelle, de er, blev dette hurtig fikset og så var der ellers fuld skrål på fællessangen fra hele salen. Under hele koncerten var vi vidne til nogle enormt dygtige kunstnere, der havde styr på alt fra riffs til vokaler så rene som nypolerede glas til dronningens middagsselskab.
Da sidste nummer blev spillet, sluttede vi dette brag af en fest af med at få følgende hilsen: ”Don´t worry: It´s not a goodbye, it´s just until next time”. Shinedown leverede varen og mere til. Alt sad i skabet – dybt professionelt, personligt, nærværende og knaldhamrende dygtigt.
Sætliste:
- Devil
- Cut the Cord
- Enemies
- Monsters
- Second Chance
- Simple Man
- Get Up
- Diamond Eyes (Boom-Lay Boom-Lay Boom)
- Sound of Madness
Alter Bridge
Da det tidligere kendte band Creed blev opløst, søgte Mark Tremonti, Brian Marshall og Scott Phillips efter en ny forsanger. Myles Kennedy fik pladsen som frontfigur og Alter Bridge startede karrieren sammen i 2004. Bandet har i alt udgivet seks studiealbums sammen. Alt den musik, de laver, er et samarbejde mellem alle bandets medlemmer. Teksterne er overvejende fra Myles og Trimonti, men alle er med ind over processen og danner med denne fælles indsats et solidt grundlag for den musik, de lever og ånder for.
Alter Bridge er en af mine absolut personlige favoritter. De er knaldhamrende dygtige og laver god musik, som man i dén grad kan relatere til – og så har jeg altid været betaget af deres beskedne, jordnære tilstedeværelse. Jeg er vild med Myles’ vokal; det er ikke uden grund, at han flere gange har vundet Loudwires Vocalist of the Year-titel.
Denne aften levede dog ikke helt op til min forventning: der var en del udfordringer med lyden, der ligesom vandrede rundt i salen og ofte lød for skinger og metallisk. Selvom vi jo kom for at høre noget metal og melodisk musik, var det ikke noget, der var godt for dem på nogen måde. Under deres akustiske fremvisning af ”In Loving Memorie”, fik vi hørt noget af det, vi kom for, hvor alt blev strippet fra og Myles og Tremonti gjorde det, de gør bedst. Det var et berørt publikum. Desværre kom den oprejsning, alle havde ventet på, ikke helt. Om grunden er, at Shinedown stjal showet eller at bandet ikke selv var oplagte eller noget helt tredje, må stå i det uvisse.
Konklusionen må være, at jeg til enhver tid vil opleve dem igen, for dygtige er de – men denne aften var ikke noget at råbe hurra for, eftersom man havde følelsen af, at de ikke helt var til stede.
Sætliste:
- One Life (Tape)
- Wouldn´t You Rather
- Isolation
- Come to Life
- Pay No Mind
- White Knuckles
- Ghost of Days Gone By
- Native Son
- Addicted to Pain
- Rise Today
- Waters Rising
- Take The Crown
- In Loving Memorie (Acoustic)
- Cry of Achilles
- Blackbird
- Metalingus
- Godspeed
Alt i alt har det været en aften, hvor vi har været vidne til en hel masse talent og suveræne shows. Nogle leverede varen, andre gjorde det ikke. Man blev i dén grad taget med bukserne nede under Shinedowns optræden, der tog hele salen med storm og viste, hvordan showet skulle køres.
About the author:
Assignments: Former reviewer of concerts and releases
Active: 20-02-2020 - 19-11-2020
Favorite genres: Classic Rock / Melodic Metal
GoatHawkBuffalo - Come To Temple 
Syreregn