Amerikansk hardcore fra Chicagos gader
2Minute Minor virker som et band, der kører på ren og skær passion. I løbet af de sidste tre år har de udgivet et album om året. Selvom alle disse udgivelser, denne inklusive, klokker ind på omkring 15 minutters total spilletid stykket, er det imponerende, hvor meget intensitet og energi som det lykkes dem at pakke ind i så relativt kort en spilletid.
Legitim punk med stålsat budskab
Lige fra første nummer på Snake That Ate Its Own Tail er man ikke i tvivl om, at man lytter til et band, som har noget at sige. Hvis man ligesom mig nogle gange kan komme lidt i tvivl, om punk er død eller i live, så vil man finde et band som 2Minute Minor meget befriende. Tre gange i streg har det nu lykkedes dem at bekræfte punkideologiens bedste velbefindende lige fra første nummer.
”Keep Your Guard”, som er det første track på denne udgivelse, byder lytteren velkommen med et hoste-/latteranfald fra forsanger Wiley Willis, som leder direkte ind i en energisk og opløftende opmuntring til at holde hovedet højt og stå fast ved det, man så tror på, uanset hvad livet bringer din vej. Det er den perfekte start på en kavalkade af politiske og samfundskritiske numre, som trods deres rødder i det amerikanske synspunkt har en relevans for os danskere. Måske endda mere nu om dage end på noget andet tidspunkt.
Poleret og karismatisk, uden mangel på råhed
Jeg bliver nødt til at tage hatten af for produktionen på dette album. Jeff Hostetler og Zach Bridier, som står bag mixing, og Sef Idle, som står bag masteringen af albummet, har leveret et punkalbum, som lyder usædvanligt velpoleret, specielt når man tager bandets meget stærke DIY-mentalitet i betragtning. Samtidigt mangler der overhovedet ikke noget af den rå intensitet, som man normalt forbinder med punk og hardcore.
Det er også vigtigt for mig at prise den sammenhæng, der er mellem samtlige numre, når jeg hører albummet igennem. Det var meget overraskende for mig at finde ud af, at de sidste seks numre på albummet blev optaget næsten et år efter de foregående fem, og så endda med et helt nyt lineup. Med vokalist Wiley Willis og guitarist Bob Shields som værende de eneste konstante medlemmer igennem hele albummet. Det er meget imponerende, at de nærmest har genopbygget hele bandet på et år uden at miste noget af deres instrumentale genkendelighed.
Nogle af mine personlige highlights fra denne udgivelse udover det førnævnte introtrack er sangene ”Resistance 87’” og ”Wesley Willis”. Den første af disse to kan beskrives som et SHARP-anthem. SHARP står for Skinheads Against Racial Prejudice, som var og er et modsvar til den racistiske subkultur, der var ved at overtage hele skinheadmiljøet tilbage i 80’erne. Dette nummer inkorporerer tempofyldt punkrock, med en pludselig overgang til en upbeat ska-sektion, som virkelig kildrer den undertrykte ska-fan i min sjæl på den bedste måde.
”Wesley Willis” er en hyldest til den legendariske og excentriske musiker, som også ligger navn til sangen. Nummeret starter med en optagelse af manden selv, hvorefter en meget kort countryinspireret intro bliver afbrudt af den buldrende stemme fra gæstevokalist Omar Higgins, som er kendt fra bandet Negro Terror. Omar afgik desværre efter kort tids sygdom ved døden tidligere i år, så denne sang fungerer faktisk som en slags dobbelthyldest til to kultmusikere. En lidt bittersød baggrund, men dog stadigt et fantastisk punknummer, som jeg ikke kan forestille mig, Omar er ked af at blive yderligere udødeliggjort igennem.
Præcis som punk bør lyde
Det er meget svært for mig ikke at anbefale Snake That Ate Its Own Tail. Hvis du er fan af hardcore punk, er der faktisk ingen vej udenom: Du bliver nødt til at lytte til det. Selv hvis du ikke er dedikeret følger af punk eller hardcore, vil jeg anbefale, at du giver 2Minute Minor et lyt. Der er en vis karisma og personlighed over alt deres materiale, som jeg kan forestille mig, vil kunne charmere sig ind hos de fleste musikelskere, som sætter pris på passion og integritet i deres musik.
Det eneste, jeg måske ville ønske mig af gruppens fremtidige bestræbelser, er flere af de lidt længere numre som ”Resistance 87’”, hvor der bliver leget lidt med lytterens forventninger. Nu har de jo vist os, at de kan! Så endelig mere af det. Hvis ikke andet så fordi, at jeg også gerne vil kunne lytte til deres album i endnu længere tid end 15 minutter, før jeg skal trykke ’replay’.
Trackliste:
- Keep Your Guard
- Fallen Empire
- Bottom Feeder
- Conflict Machine
- Resistance 87’
- Corruption Runs Deep
- sXe For Me
- Gentrified Ghetto
- Wesley Willis (feat. Omar of Negro Terror)
- Stop Spending Zap Records’ Money
- Snake That Ate Its Own Tail
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes